10. maj 2009
Familietræf i strålende solskin - 2009
Det blev et træf med højt humør og snakkelysten var stor. Det var et fantastisk vejr, og deltagerne kunne være i haven meget af tiden.
Søren havde fundet nogle gamle videooptagelser frem fra år 1988. Her kunne vi gense Ellen og Poul og Englyst. Også sjovt at se nogle af vores børn som de så ud for 21 år siden, ja, også os andre.
Tove havde tryllet en rigtig sommermiddag frem, og der blev drukket livligt af rødvinen. Tøserne fik senere på dagen overtalt Søren til at åbne en flaske champagne, som han havde på lager fra en ferietur i Rusland. Søren fik også udryddet godt af julebryggene, de skulle drikkes inden udløbsdatoen. Men der er også til PINSETUREN sidst i maj.
Familietræfbogen blev fremvist og studeret, og Tove havde et gammelt brev som Mille havde sendt til sin storesøster, for omkring 45 år siden. Sjove minder. Vi sluttede af med en dejlig grøntsagsuppe, og bornholmerne Pia og Cæsar blev fulgt til færgen i Køge og lagt i køjerne, af de gæster der skulle overnatte hos Tove og Søren.
Der blev indbetalt blomsterpenge til Ellen og Pouls grav, til Pia.
Familiemedlemmer der ikke deltog i træffet kan sende beløbet direkte til Pia
Deltagere: TOVE-SØREN BJARNE-ERNA MILLE-FRITZ HANNE-JOHN LILIAN-BRIAN-GITTE INGE-LISE PIA-CÆSAR &TINO (som faldt helt omkuld dagen efter af træthed)
Næste træf 2010: Hos Inge-Lise og Knud
Se flere billeder her >>