26. maj 2009

Camping Klubben indtager Whisky-bæltet - 2009

2009 udgaven af Camping Klubben, foregik i det natur skønne Nivå. Arrangøren af årets tur, har tilbragt en stor del af sine barndoms somre netop på Nivå Camping.

Traditionen tro, havde Lilian & Brian  lejet en luksus hytte og campingfolket dannede lejer med deres 3 campingvogne, som blev brugt som base ved indtagelse af frokost og aftenskaffe med rigelig whisky og flødeskum.

Vi besøgte Kronborg og spiste frokost på torvet i Helsingør. Aftensmaden spiste vi to gange på Lagunen ved Nivå Marina. Vi besøgte Karen Blixen Museet i Rungstedlund og Rungsted Havn. De kulturelle deltagere var på Nivaagaards Malerisamling, medens andre gik tur med hunden til Sletten Havn.

At købe is kun til sig selv, gør man ikke ustraffet i Camping Klubben og det var måske derfor at Knud blev valgt til arrangør af næste års tur ;-) Vi glæder os allerede...

Se billeder fra turen her >>

10. maj 2009

Familietræf i strålende solskin - 2009


Det blev et træf med højt humør og snakkelysten var stor. Det var et fantastisk vejr, og deltagerne kunne være i haven meget af tiden.

Søren havde fundet nogle gamle videooptagelser frem fra år 1988. Her kunne vi gense Ellen og Poul og Englyst. Også sjovt at se nogle af vores børn som de så ud for 21 år siden, ja, også os andre.

Tove havde tryllet en rigtig sommermiddag frem, og der blev drukket livligt af rødvinen. Tøserne fik senere på dagen overtalt Søren til at åbne en flaske champagne, som han havde på lager fra en ferietur i Rusland. Søren fik også udryddet godt af julebryggene, de skulle drikkes inden udløbsdatoen. Men der er også til PINSETUREN sidst i maj.

Familietræfbogen blev fremvist og studeret, og Tove havde et gammelt brev som Mille havde sendt til sin storesøster, for omkring 45 år siden. Sjove minder. Vi sluttede af med en dejlig grøntsagsuppe, og bornholmerne Pia og Cæsar blev fulgt til færgen i Køge og lagt i køjerne, af de gæster der skulle overnatte hos Tove og Søren.

Der blev indbetalt blomsterpenge til Ellen og Pouls grav, til Pia.
Familiemedlemmer der ikke deltog i træffet kan sende beløbet direkte til Pia

Deltagere: TOVE-SØREN BJARNE-ERNA MILLE-FRITZ HANNE-JOHN LILIAN-BRIAN-GITTE INGE-LISE PIA-CÆSAR &TINO (som faldt helt omkuld dagen efter af træthed)

Næste træf 2010: Hos Inge-Lise og Knud

Se flere billeder her >>