PIS turen 2026 - Referat
Årets PIS værter, Preben og Lone, havde valgt, at vi skulle nyde det dejlige sommervejr i Havnsø Havn. Vi startede med en hyggelig tur rundt på havnen, hvor vi kiggede på brugskunst. I dagens anledning var der også arrangeret loppemarked 😎
Frokosten blev nydt på Café Havnsø, hvorefter generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden. Der var ingen ændringer til vedtægterne, regnskabet blev godkendt, og vi har nu 4.877,00 kr. i kassen, som vores nye forperson, Pia, kan vælge at gøre brug af til næste års arrangement.
Årets Pisser blev Brian – stort tillykke! 🎉
En stor tak til Preben og Lone for et vellykket arrangement og ikke mindst for kaffe og lækker kage. Tak for en hyggelig dag i godt selskab!