5. december 2005

Så er det snart jul

4000 besøgende, incl. to bornholmske søstre og deres mænd, besøgte den "gamle" bornholmerfærge, da den lagde til i Køge havn, der hvor de store færger ankommer fra solskinsøen.

Og der var mange gode sager at se og smage på. Særlig øllet fra Svaneke Bryggeri blev der set og smagt på. Men også de bornholmske sild, riste pølserne, og julegodter blev der set og smagt på.  Tove fik sig en lang lang god snak med de nuværende ejere af Colberg Boghandel.

På kajen kunne man få risengrød helt gratis. Og så var der den bornholmske glaskunst, juledekorationer, julenisser o.s.v. der var åbent i 10 timer, men så længe blev vi dog ikke om bord, vi smuttede, inden Poul Anker returnerede til Bornholm, efter et velbesøgt besøg i Køge. Et besøg der ser ud til at blive en juletradition, til glæde for både bornholmerne og os fra Køge.
Øllet fra Svaneke smagte nu godt, og der er stadig noget på lager på Egøjevej 2.

Mange julehilsner til resten af familien fra Lilian, Brian, Tove, Søren