17. september 2008

USA - stort - flot - imponerende - 2008

Alt er stort. Store byer, store portioner mad, store mennesker, store naturscenerier, store huse.
Vi besøgte 4 stater, Californien, Arizona, Utah og Nevada.

Efter 10 timers flyvetur ankom vi til San Fransisco, gik tur over Golden gate bridge, kørte tur i kapel-sporvogn, så de tårnhøje skyskrabere og på tur til det nu nedlagte berygtede fængsel Alcatraz.

Til Los Angeles ved den amerikanske stillehavskyst. Kørte gennem Malibu, var på Vinice beach, der hvor TV-serien Baywatch blev optaget, Besøgte Hollywood Boulevard med de mange filmstjerner, til Beverly Hills med de kendtes kæmpevillaer. Besøgte Universal Studios og så forskellige kuliser fra kendte film. Besøg i Grand Canyon med de kæmpe store kløfter som er flere kilometer lange. Tove fløj selvfølgelig i helikopter hen over kløften.

Vi gik tur i ørkenen i Death Valley med 44 grader varme. Kørte af den gamle landevej mellem Los Angeles og Chikago kaldet Route 66. Her møder man 60'er biler og Harly Davidson motorcykler. Vi besøgte en nedlagt guldgraverby med coyboys og rigtige barer. Las Vegas, en kæmpe oplevelse. En by midt i ørkenen. Alt er lys, shows, spil, og hoteller. Der bliver spillet døgnet rundt.

Vi boede på et hotel med over 4000 værelser. Vi så show med Elvis og Tom Jones.Vi var i flere Casinoer. Her i byen holdt Tove fødselsdag og blev fejret efter kunstens regler af hele selskabet. Vi spiste store Clint Eastwood bøffer på skuespillerens restaurant.

Vi besøgte byen Solvang hvor vi spiste dansk wienerbrød og så gader med danske navne. Vi besøgte Yosemite Nationalpark med træer på over 75 meters højde og 26 meter i omkreds.

Vi sluttede igen i San Francisco efter at have kørt over 4000 km gennem en lille del af USA. Vi nåede at bo på 10 hoteller, inden vi fløj de over 9000 km hjem til vores lille Danmark, som jo er dejligt og roligt. Det var stort og imponerende.

Billeder fra turen