30. juli 2005

3 søstre på Themsen - 2005

Det blev en stor oplevelse at deltage i den længe planlagte sejltur på Themsen.

Og vi havde næsten sol hver dag i den uge vi sejlede. Alle havde deres job på båden. Cæsar og Andre var  vores kaptajner. Tove, Gitte, Pia var tov holdere ved de 42 sluser (lock) vi kom igennem. Søren var 1. Stuart, der stod til rådighed

8 dage på skibet "Selina" med hyggeligt selskab og godt humør. Der blev sejlet, grinet, set, spist, drukket, og talt engelsk. Og vi havde næsten sol hver dag i den uge vi sejlede. Alle havde deres job på båden. Cæsar og André var  vores kaptajner.

Tove, Gitte, Pia var tov holdere ved de 42 sluser (lock) vi kom igennem. Søren var 1. Stuart, der stod til rådighed med alverdens opgaver. Alle fik prøvet at sejle båden. Themsen er utrolig smuk med masser af dyreliv.

Forholdene ombord er små, men hyggelige. Alle lyde høres, og vi fik megen sjov ud af vores toiletbesøg. Her skulle der pumpes efter hvert besøg, så ingen var i tvivl om hvor man var. Badet foregik i samme rum 1x1 meter højst, men vi blev dog vasket hver dag.

Vi skiftedes til at fremtrylle middagsmaden, men var også på nogle dejlige restauranter langs floden. Hvorfor Gitte absolut skulle en tur i floden, må i spørge hende om. Men hun gled i, og kom gudskelov op igen, driv våd og et par solbriller fattigere. Cæsar måtte trække hende op. Frysende og lidt i chok, men hun kom hurtigt over det. Redningsvestene lå godt gemt væk i et skab.

Efter sejlturen var vi tre dage hos Gitte og Andre, hvor der blev udkæmpet store dyster i bordtennis, petanque, dart, golf og fodbold. Gittes fødselsdag (49 år) var vi med til sammen med nogle af deres engelske venner, og deres 2 dejlige børn, som godt nok er blevet voksne.

Vi droppede London besøget (bang) men besøgte Windsor by og slot. Og ellers stod den på shopping i Bakersfield. Der var godt nok læs på da vi skulle med flyet til Danmark igen. 12 dejlige dage, med masser af gode minder blev det til. Og søstrene, de fik snakket og set på tøj.

Se billeder fra turen her

7. juni 2005

Rejsegilde i Karlslunde - 2005

Hej Alle
Som I ved er vi ved at lave en tilbygning i Karlslunde. Vi havde et lille mini-rejsegilde d. 5. maj, hvor vores håndværkere fik burgere.

Grankransen blev selvfølgelig sponsoreret af Ry. Der er nu kommet tag på, og de er ved at installere vinduer, døre og en port.

Hvis I har lyst, er I velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe og en lille rundvisning.


Kærligst Sanne og Jens.

21. maj 2005

Der kan lynhurtigt ske ting som forandre dagligdagen - 2005

Under en af vores ture til Køge Å, skulle Tove fodre ænderne. Hun gled på græsset ned mod åen, og faldt meget uheldigt.

Søren måtte have fat i en ambulance og Tove blev kørt på Køge Sygehus. Her viste det sig at der var to steder benet var brækket, og Tove skal under lægens kniv søndag.

Et længere ophold i gips venter forude, så hun komme næppe på vægten i vægtklubben foreløbig. Og Søren får travlt med ting som Tove ellers udfører i det daglige her i hjemmet, og udenfor.

Ja, der kan lynhurtigt ske ting som forandre dagligdagen.

14. maj 2005

PIS på Agersø - 2005

PIS foreningen siger tak til den afgåede formand Bjarne, for et vellykket  pinse arrangement på Agersø.

Vejret bød på lidt af hvert, men efter vores generalforsamling, havde vi et strålende solskins vejr.

Jeres redaktør siger tak for den store æresbevisning det er at blive årets PISSER. Jeg lover at gøre alt for at leve op til titlen.



Efter endt generalforsamling, overrækker Bjarne PIS klokken til vores nye formand Hanne.

Vi siger held og lykke til  formanden, og vi glæder os til at se, hvad hun finder på til vores næste Pis-tur den 3. juni 2006.







Se billeder fra PIS turen her