10. maj 2009

Familietræf i strålende solskin - 2009


Det blev et træf med højt humør og snakkelysten var stor. Det var et fantastisk vejr, og deltagerne kunne være i haven meget af tiden.

Søren havde fundet nogle gamle videooptagelser frem fra år 1988. Her kunne vi gense Ellen og Poul og Englyst. Også sjovt at se nogle af vores børn som de så ud for 21 år siden, ja, også os andre.

Tove havde tryllet en rigtig sommermiddag frem, og der blev drukket livligt af rødvinen. Tøserne fik senere på dagen overtalt Søren til at åbne en flaske champagne, som han havde på lager fra en ferietur i Rusland. Søren fik også udryddet godt af julebryggene, de skulle drikkes inden udløbsdatoen. Men der er også til PINSETUREN sidst i maj.

Familietræfbogen blev fremvist og studeret, og Tove havde et gammelt brev som Mille havde sendt til sin storesøster, for omkring 45 år siden. Sjove minder. Vi sluttede af med en dejlig grøntsagsuppe, og bornholmerne Pia og Cæsar blev fulgt til færgen i Køge og lagt i køjerne, af de gæster der skulle overnatte hos Tove og Søren.

Der blev indbetalt blomsterpenge til Ellen og Pouls grav, til Pia.
Familiemedlemmer der ikke deltog i træffet kan sende beløbet direkte til Pia

Deltagere: TOVE-SØREN BJARNE-ERNA MILLE-FRITZ HANNE-JOHN LILIAN-BRIAN-GITTE INGE-LISE PIA-CÆSAR &TINO (som faldt helt omkuld dagen efter af træthed)

Næste træf 2010: Hos Inge-Lise og Knud

Se flere billeder her >>

12. april 2009

Skøn påskeferie på Bornholm - 2009

Det var dog en skøn påskeferie på Bornholm i år. Solen skinnede alle dagene, og vi fik dyrket familien der var tilstede.

Vi var til gourmemiddag på restaurant Kadeau sammen med Pia og Cæsar.
Og på billedet var vi til påskemiddag med knud og Ingelise hos Pia og Cæsar


Hilsen til hele familien fra Tove og Søren

25. januar 2009

Højt humør ved 10 års jubilæum - 2009

Vægtklubben kunne fejre 10 års jubilæum da medlemmerne mødtes til vægtaften hos Tove. Jubilæet blev fejret med lagkage og middag.

Det var ikke de bedste resultater medlemmerne kunne fremvise på jubilæumsdagen. Alle havde faktisk taget på, denne gang. Det er ikke ustraffet at fejre jul.

I de 10 år har medlemmerne samlet tabt 110 kg. Samtidig har vi haft mange dejlige sammenkomster og gode middage.
På billederne se de glade medlemmer Tove, Hanne, Bjarne, Preben, John.
Måske kan det nævnes at medlemmerne i de 10 år samlet har taget 106 kg. på. Ak ja, men det var en god lagkage.

Søren

24. november 2008

Der er godt gang i byggeriet i Danmark - 2008

Højt oppe over Svaneke by er der pludselig kommet et lille idyllisk kolonihavehus på 15 kw til syne.
Bygherrerne er Pia og Cæsar. De har selv bygget hele huset, som næsten er færdigt. Der er udsigt til havet fra flere sider.

Plantekasserne er på plads så næste års grøntudbytte bliver sikkert stort. Hvis ikke man træffer de to bygherre i Rønne, ja så vil de nok være i Svaneke og nyde udsigten og solen i sommersæsonen.
Der er også en varmekilde i huset, så man kan besøge de gæve håndværkere uden for sæsonen.

Vi ønsker til lykke med det nye hus, og glæder os til nogle gode stunder højt oppe over Svaneke.