Turen gik til Birkegårdens haver. Trods skyer holdt det tørt
– og Pinseklubben var endnu engang heldige med vejret.
Vi gik en tur i de flotte haver, og som aftalt sidste år
spiste vi frokost som blev dækket af pinseklubben. Først fiskefilet og dernæst
højbelagt smørrebrød.
Da vi havde spist og set det sidste af haverne samledes vi
til generalforsamlingen.
Formandinde Hanne havde kager og kaffe med, som vi nød under generalforsamlingen.
Generalforsamling
1. Alma delte dagsorden og regnskabet ud. Da alle havde fået
blev dagsordenen godkendt.
2. Indkomne forslag – ingen
3. Regnskabet blev også godkendt. Inden generalforsamlingen
var kassebeholdningen på 6134 kr.
4. Valg af årets PIS’er blev Brian (igen) som fik en flaske
portvin. Men som Hanne sagde – han er den eneste der laver noget. Så må vi
andre komme ind i kampen!
5. Valg af ny formand blev Preben
6. Evt.
· Sanne
foreslog at vi indfører ”Toves Is” i vedtægterne. ”Toves Is” betales af
foreningen og gives til medlemmers børn under 18 år der deltager i Pinseturen.
Baggrund; Tove plejede altid at give Lasse og Pernille en is på pinseturen.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
(En gennemgang af vedtægterne viser at vi tidligere har
indført en is på klubbens regning til medlemmer under 21)
· Søren var meget nervøs for formandsskabet, for det synes han ikke han kunne overkomme. Søren slipper for at blive formand, da Brian havde fundet et hul i vedtægterne: Eftersom Søren ikke er biologisk beslægtet med familien Olsen, opfylder han ikke betingelserne for at kunne vælges som formand.
(På sidste års pinsetur havde vi ifølge referatet besluttet
at medlemmer under 80 skal spørges inden de får formandsskabet. Det var i
øvrigt Søren der stillede det forslag)
· Inge-Lise
synes det var dejligt at vi ikke selv skulle have mad med, hvilket der var bred
enighed om. Efter lidt snak blev det besluttet, at vi fremover spiser på
cafe/restaurant el. tilsvarende. Yderligere blev det besluttet at når der er
5000 kr i foreningens kasse, betaler pinseklubben for frokosten.
Efter generalforsamlingen gav Sanne en is til Alma, August og Asta.
Og efter lidt hyggesnak – pakkede vi sammen og kørte hjemad.
Stor tak til Hanne for en dejlig dag - Se billeder fra den vellykkede pinsetur her